I anledning af Get Out-friluftsfestivalen sætter Kolding Ugeavis og Kolding Kommune fokus på friluftslivet i Kolding med en fotokonkurrence under overskriften ’Mit friluftsliv’. Alle kan deltage i konkurrencen, og der er gode præmier på højkant.

Friluftslivet byder på mange gode oplevelser og det kan være, at du ligger inde med et godt billede, der på en flot, sjov eller finurlig måde illustrerer dine oplevelser i naturen sammen med din familie eller med dine venner. Hvis ikke, så hank op i dit kamera eller din mobiltelefon, lav nogle gode billeder og send dem ind til konkurrencen.

Sådan deltager du:
Læg dit billede i kommentarfeltet på opslaget om fotokonkurrencen på facebook.com/getoutkolding og skriver en lille tekst om, hvor billedet er taget og hvad der sker på billedet.

Ud af de indsendte fotos vælger vi de 10 bedste ud til finalen. De 10 fotos bliver også udstillet på Kolding Bibliotek. Desuden vælger Kolding Ugeavis hver uge deres favoritfotos i avisen og lægger udvalgte fotos på hjemmesiden. Konkurrencen skydes i gang 9. august og sidste frist for at lægge billeder på Facebook-siden er den 29. august 2017.

Præmier:
1. præmie: Friluftspakke fra Spejdersport med Patagonia Duffelbag, Tickettothemoon hængekøje og Alite letvægtsstol.
2. præmie: 4 x billetter til Harteværket + 2 kano-billetter
3. præmie: 2 x billetter til Funky Monkey Park

Dommerkomité
Fotochef Ulrik Pedersen fra Jysk Fynske Medier, naturvejleder Sten Bøgild Frandsen og projektleder for Get Out Friluftsfestival Nanna Winbladh.

Konkurrencebetingelser:
• Du må deltage med max. 5 billeder.
• Konkurrencen er for amatører. Du må altså ikke arbejde professionelt som fotograf.
• Hvis der er genkendelige personer på dine billeder, så skal du sikre dig, at personerne er indforstået med, at du lægger billederne på Facebook, og, hvis ét af dine billeder er blandt de 10 bedste, at de lægges på Kolding Kommunes hjemmeside eller trykkes i Kolding Ugeavis eller i Jyske Vestkysten eller lægges på deres hjemmeside.
• Når du deltager i konkurrencen, så accepterer du, at dine billeder eventuelt lægges på Kolding Kommunes hjemmeside, Jyske Vestkystens hjemmeside, Kolding Ugeavis’ hjemmeside eller trykkes i deres papirudgaver. Og dette uden at du får honorar for det.
• Billeder må ikke være manipulerede. Det betyder, at der ikke må fjernes eller tilføjes elementer, som ikke fandtes i virkeligheden. 
• Billeder må ikke indeholde vandmærke, dato, fotografens navn m.v. Sort/hvid billeder accepteres.
Kolding Kommune forbeholder sig retten til at fjerne billeder, der kan virke anstødelige, usømmelige eller ubehagelige.